Operant betingning/indlæring

Den operante indlæring/betingning tager udgangspunkt i, hvorledes en handling formes af dens konsekvens. En operant respons (enkeltstående tilfælde af en adfærd) udsendes og den efterfølgende hyppighed i responsen/adfærden kan forøges eller nedsættes, afhængigt af konsekvensen for responsen/adfærden.   Der findes to former for operant betingning. "ren operant indlæring" eller ”Fri shaping” "operant indlæring på (ledende) signal" eller ”Lokke teknik”   Ren operant indlæring/Fri shaping indebærer, at træneren venter til den ønskede respons (eller dele af den) fremkommer, uden påvirkning af dyret fra trænerens side, for derefter at forstærke den pågældende adfærd. Træningsformen er anvendelig i de situationer, hvor dyret spontant udsender en respons, som træneren ønsker at arbejde videre med. Forstærkning af spontane responser er med til at fremme dyrets initiativ i træningsprocessen. Ved ”Operant indlæring på ledende signal” eller ”Lokketeknik” bringes dyret ved hjælp af af ledende signaler (ex. lokkes med en godbid) til at udsende en ønsket respons, som efterfølgende forstærkes. De ledende signaler er oftest i form af håndsignaler og godbidssignaler.   Forstærkninger Den operante betingning tager udgangspunkt i forstærkning af adfærd. Forstærkning af en udvist adfærd (en udsendt respons) medfører, at sandsynligheden for at den pågældende respons vil blive udsendt igen forøges. Indlæring sker således som følge af konsekvenserne af allerede udvist adfærd. Dyret lærer dermed at associere to handlinger En respons, der efterfølges af en forstærkning, har tendens til blive udsendt igen. En respons, der enten efterfølges af ingen forstærkning eller af en ubehagelig påvirkning (en aversiv stimulus), vil blive undgået ved enten at blive udsendt med en lavere frekvens eller ved slet ikke at blive udsendt igen. En forstærkning (også kaldet en forstærkende stimulus) defineres som noget, der forøger hyppigheden af en bestemt adfærd. En forstærkning vil derfor altid være noget dyret er interesseret i at opnå - ellers er det ikke en forstærkning. Dermed er vurderingen af om en forstærker er en forstærker individuelt fra dyr til dyr. Fælles for forstærkninger er, at de dækker behov hos det individ, der modtager forstærkningen. Det er trænerens opgave at identificere mulige forstærkere for det pågældende individ, der skal trænes.   Forstærkninger kan være positive og negative. En positiv forstærkning er noget, der forøger hyppigheden af en bestemt adfærd, når det præsenteres eller tilføres. Dette betyder, at hunden modtager eller opnår en behagelig stimulus, som forstærkning. Klikket er en betinget, dvs. indlært, positiv forstærker. En negativ forstærkning er noget, der forøger hyppigheden af en bestemt adfærd, når det fjernes eller ophører. Den stimulus, der fjernes i en negativ forstærkning, vil altid være aversiv (dvs. ubehagelig for individet) - ellers ville det ikke have en forstærkende effekt, at den pågældende stimulus blev bragt til ophør. Ex. man går mod hunden for at få den til at flytte sig.   Straf - positiv og negativ I operant betingning skelnes der mellem to slags straf; positiv straf og negativ straf. Positiv straf er den situation, hvor hunden præsenteres for en aversiv stimulus (af varierende intensitet), som hunden ikke har mulighed for at undgå, selvom den ændrer adfærd. Positiv straf adskiller sig fra negativ forstærkning, ved at den aversive stimulus ikke ophører, når hunden ændrer adfærd. Ved den negative forstærkning ophører den aversive stimulus, så snart dyret ændrer sin adfærd. Positiv straf fører til passivitet, hjælpeløshed og angst, mens negativ forstærkning fører til en øget frekvens af den adfærd, der forstærkes. Negativ straf er den situation, hvor dyret bliver frataget muligheden for at opnå en positiv forstærkning. Ex. fratagelse af muligheden for at opnå kontakt. Dette kan ex. ske ved at træneren vender sig bort fra hunden for at afbryde eller reducere den adfærd, hunden netop er i færd med at udsende. Negativ straf har, modsat positiv straf, en indlæringsmæssig værdi.