Hvad er
klikkertræning?
Klikkertræning er en træningsform, der baserer sig på operant
indlæring. Ved operant indlæring formes en handling af
dens konsekvens.
Når du ex. tager
går med en foderspand, begynder hesten at vrinske og blive ivrig
Har din hest altid opført sig sådan, eller er det noget den har
”lært” hen ad vejen?
Hesten har lært at forbinde det at du tager foderspanden frem med,
at der nu sker noget rart.
Eller når du
tager hundens snor og siger ”ud og gå tur” og hunden bliver
ivrig og springer rundt.
Har din hund altid opført sig sådan, eller er det noget din hund
har ”lært” hen ad vejen?
Hunden har lært at forbinde det at du tager snoren frem med, at
der nu sker noget rart.
Klikket betinges til et signal, der identificerer den adfærd for dyret, som
træneren ønsker at forstærke. Et klik betyder "Godt gået, det var
rigtigt, Godbid er på vej". Klikket er således en markør, der gør
det lettere for dyret, at forstå, hvilken adfærd træneren faktisk
ønsker at forstærke. Dyret vil så arbejde for at få godbidderne =
dyret arbejder for positive metoder.
|
 |
|
Operant
indlæring |
|
Etablering af adfærd |
|
Indlæring
af klikker på heste |
|
Indlæring
af klikker på hunde |
|
|
 |
Klikkertræning
er en forkortelse for praktisk brug af operant betingning primært
baseret på positiv forstærkning med systematisk brug af betinget
forstærker (Canis)
|
Klikket er hurtigere og mere præcist
end en verbal markering og dermed mere effektivt. I den tid det
tager at sige "dyyygtig", kan din hest nå at udvise både en
ønsket og en uønsket adfærd, før den har haft tid til at registrere
forstærkningen Ex.
Du siger ”dyyygtig” fordi hunden har sat sig, da du bad hunden om
det. Inden du er færdig med ”dyyygtig” har hunden rejst sig igen.
Hvad var det du roste for?.
I
klikkertræning vender vi tankegangen lidt om i forhold til megen
traditionel træning. Vi søger at forstærke
dyret i at udføre en ønsket adfærd, fordi dyret gerne vil, fordi
dyret
ved at der kommer en belønning i stedet for at presse dyret til at
udføre en adfærd for at slippe for noget negativt. Altså søger vi i
træningen af vores dyr, at de frivilligt arbejder for at opnå noget
positivt og som ikke passivt arbejder for at slippe for noget
negativt.
En
god måde til forstå hvordan vores dyr oplever klikkertræning
er følgende øvelse: Sid to sammen med 5-7 legoklodser. Én sidder med
klikkeren og har på forhånd bestemt hvordan legoklodserne skal
sættes sammen. Den anden skal så forsøge at bygge dette og vil
udelukkende blive guidet via klikkeren. Altså kun modtage et klik,
når der sættes legoklodser rigtigt sammen.
Evaluér på øvelsen - Blev "hunden" forvirret og handlingslammet og
fik ikke nok klik? Følte "hunden" at klikkene førte sikkert og
målbevidst mod succes? Var "trænerens" timing god? osv.
Timing-timing-timing!!!
Timing er essentiel! Klikket markerer på 1/10 sekund at nu har dyret
udført den ønskede adfærd. Derfor, øv dig i at klikke præcist når
hesten ex. sætter næsen på en kegle og ikke når hesten har
sat næsen på keglen og er på vej væk igen.
Sid evt. to sammen (uden hest! :-) ). Én holder en tennisbold op
foran sig, den anden holder klikkeren. Lad tennisbolden falde til
jorden og idet bolden rammer jorden -> klik. Ikke lige
før bolden rammer jorden eller når bolden har ramt
jorden. Det er timing! Dermed trænes hesteføreren i at time idet
hesten udfører den ønskede adfærd.
Virkemidler -
Forstærkning og straf.
Det er vigtigt ved klikkertræning at forstå hvilke virkemidler vi
har overfor dyrene.
Vi søger at forstærke ønsket adfærd
 |
Vi
kan tilfører noget godt for at dyret skal ønske at udføre adfærden
igen (ex. guf eller ros) positiv forstærkning
|
 |
Vi
kan fjerne noget godt for at nedsætte hyppigheden af den ønskede adfærd
(ex. vende sig væk fra hunden, når den skubber) negativ straf
|
I klikker træning bruges IKKE negativ forstærkning (ex. at
fjerne ubehag, når dyret udfører den ønskede adfærd) og positiv
straf (at tilføre noget ubehageligt for at dyret skal nedsætte
hyppigheden af uønsket adfærd.
I
klikkertræning er det vigtigt at finde den ting, som dyret ønsker at arbejde for,
altså finde den primære forstærker, som dyret allermest
ønsker at arbejde for at få fat i; ex. legetøj, skinke eller lever
til hundene; æbler, gulerødder eller korn til hestene.
|