Indlæring af klikkeren på heste
 

punkttegn

Hesten skal lære at klik = guf/ros. Hav klikkeren og en lomme fuld af gulerods- eller æblestykker (et æble kan sagtens deles i 20-30 bidder) og klik og giv hesten en godbid. Gør dette 10 x 10 gange med pause imellem. når hesten har lært at klik = godbid og du kan gå videre.
 

punkttegn

Klik, når hesten udfører den ønskede adfærd. Her er det ikke så vigtigt at godbidden kommer hurtigt. Nu har hesten jo lært at klikket har markeret at der kommer noget godt = hesten har lært at associere klikket med godbidden.
 

punkttegn

Når hesten udviser en ønsket adfærd = klik. Hesten vil stoppe adfærden for at få sin guf. Det er helt ok. Med tiden kan du blot forlænge perioden, som hesten skal udføre adfærden i, før du klikker.
 

punkttegn

Hold træningsseancerne korte. Stop mens hesten stadig er motiveret for mere. Hesten lærer mere i tre lektioner af 5 minutter end af 1 times kedelig gentagelse. Går din hest væk fra dig under træningen er den ikke ulydig, men har enten tabt interessen eller øvelsen var for svær. Det er op til træneren at holde seancen positiv og af en størrelse, som hesten kan kapere.
 

punkttegn

Den ønskede adfærd kan enten ”gribes” = hesten udfører adfærden helt at sig selv og du klikker for det og arbejder derfra eller du kan ”lokke” heste med guf/ros til at udføre det, du ønsker (ex. touch på kegle eller låget fra en spand)
 

punkttegn

Tænk småt! En lille ting ad gangen. Tænk den adfærd igennem, som du ønsker at din hest skal udføre og del indlæringen op i bidder.
Ex. Du ønsker at hesten skal gå frem og touche på en kegle. Start med at klikke for at hesten kigger på keglen -> at hesten tager kontakt med næsen til keglen -> rør sig en anelse frem mod keglen  -> at hesten ”to kravletrin” frem mod keglen osv. Bliver hesten uopmærksom og begynder at søge andre steder hen, er du gået for hurtigt frem. Tilbage igen og klik for ”et kravletrin” og bliv der, til du er sikker på at hesten har forstået den del af øvelsen, før du går videre. Denne trinvise opbygning af ønsket adfærd kaldes shaping.
 

punkttegn

Når hesten har lært at udføre en handling for at få klikket, vil hesten begynde at tilbyde adfærden af sig selv, for at opnå klikket (her bliver klikkertræning rigtig sjovt!) Det er nu tid til at koble signal på øvelsen. Det kan være ord eller håndsignal. Start med at klikke for adfærden hvis den udføres samtidig med eller lige efter signalet er givet. Ignorér adfærd, som udføres uden signal.
 

punkttegn

Klikkertræning er ikke kommandotræning. Bliver du sur, så læg klikkeren i lommen. Du risikerer at miste hestens motivation og tillid.  
 

punkttegn

Brug klikkeren til at indøve ting, hvor hesten normalt er utryg (røre ben, løfte hove, husk dog at timing her er meget vigtig, så ikke du forstærker hestens frygt…)
 

punkttegn

Frem for alt: Hav det sjovt med din hest! Klikkertræning er en pragtfuld måde at samarbejde med sin hest.