Hvad er
klikkertræning?
Klikkertræning er en træningsform, der baserer sig på operant
indlæring. Ved operant indlæring formes en handling af dens
konsekvens.
Når du ex. tager går med en foderspand, begynder hesten at vrinske
og blive ivrig
Har din hest altid opført sig sådan, eller er det noget den har
”lært” hen ad vejen?
Hesten har lært at forbinde det at du tager foderspanden frem
med, at der nu sker noget rart.
Eller når du tager
hundens snor og siger ”ud og gå tur” og hunden bliver ivrig og
springer rundt.
Har din hund altid opført sig sådan, eller er det noget din hund
har ”lært” hen ad vejen?
Hunden har lært at forbinde det at du tager snoren frem med, at
der nu sker noget rart.
Klikket betinges til et signal, der identificerer den adfærd for
dyret, som træneren ønsker at forstærke. Et klik betyder "Godt
gået, det var rigtigt, Godbid er på vej". Klikket er således en
markør, der gør det lettere for dyret, at forstå, hvilken adfærd
træneren faktisk ønsker at forstærke. Dyret vil så arbejde for at
få godbidderne = dyret arbejder for positive metoder.
|
 |
|
Operant indlæring |
|
Etablering af adfærd |
|
Indlæring af klikker på heste |
|
Indlæring af klikker på hunde |
|
|
 |
Klikkertræning er en forkortelse for praktisk brug af operant
betingning primært baseret på positiv forstærkning med systematisk
brug af betinget forstærker (Canis) |
Klikket er
hurtigere og mere præcist end en verbal markering og dermed mere
effektivt. I den tid det tager at sige "dyyygtig", kan din hest nå at
udvise både en ønsket og en uønsket adfærd, før den har haft tid til
at registrere forstærkningen Ex.
Du siger ”dyyygtig” fordi hunden har sat sig, da du bad hunden om det.
Inden du er færdig med ”dyyygtig” har hunden rejst sig igen. Hvad var
det du roste for?.
I klikkertræning
vender vi tankegangen lidt om i forhold til megen traditionel træning.
Vi søger at forstærke dyret i at udføre en ønsket adfærd, fordi dyret
gerne vil, fordi dyret ved at der kommer en belønning i stedet for at
presse dyret til at udføre en adfærd for at slippe for noget negativt.
Altså søger vi i træningen af vores dyr, at de frivilligt arbejder for
at opnå noget positivt og som ikke passivt arbejder for at slippe for
noget negativt.
En god måde til forstå
hvordan vores dyr oplever klikkertræning er følgende øvelse: Sid to
sammen med 5-7 legoklodser. Én sidder med klikkeren og har på forhånd
bestemt hvordan legoklodserne skal sættes sammen. Den anden skal så
forsøge at bygge dette og vil udelukkende blive guidet via klikkeren.
Altså kun modtage et klik, når der sættes legoklodser rigtigt sammen.
Evaluér på øvelsen - Blev "hunden" forvirret og handlingslammet og fik
ikke nok klik? Følte "hunden" at klikkene førte sikkert og målbevidst
mod succes? Var "trænerens" timing god? osv.
Timing-timing-timing!!!
Timing er essentiel! Klikket markerer på 1/10 sekund at nu har dyret
udført den ønskede adfærd. Derfor, øv dig i at klikke præcist når
hesten ex. sætter næsen på en kegle og ikke når hesten har sat
næsen på keglen og er på vej væk igen.
Sid evt. to sammen (uden hest! :-) ). Én holder en tennisbold op foran
sig, den anden holder klikkeren. Lad tennisbolden falde til jorden og
idet bolden rammer jorden -> klik. Ikke lige før bolden
rammer jorden eller når bolden har ramt jorden. Det er timing!
Dermed trænes hesteføreren i at time idet hesten udfører den
ønskede adfærd.
Virkemidler -
Forstærkning og straf.
Det er vigtigt ved klikkertræning at forstå hvilke virkemidler vi har
overfor dyrene.
Vi søger at forstærke ønsket adfærd
 |
Vi kan
tilfører noget godt for at dyret skal ønske at udføre adfærden
igen (ex. guf eller ros) positiv forstærkning |
 |
Vi kan fjerne
noget godt for at nedsætte hyppigheden af den ønskede adfærd (ex.
vende sig væk fra hunden, når den skubber) negativ straf |
I klikker træning
bruges IKKE negativ forstærkning (ex. at fjerne ubehag, når
dyret udfører den ønskede adfærd) og positiv straf (at tilføre
noget ubehageligt for at dyret skal nedsætte hyppigheden af uønsket
adfærd.
I klikkertræning
er det vigtigt at finde den ting, som dyret ønsker at arbejde for,
altså finde den primære forstærker, som dyret allermest ønsker
at arbejde for at få fat i; ex. legetøj, skinke eller lever til
hundene; æbler, gulerødder eller korn til hestene. |